Uge 32 (3-7.8.2020)
Mandag - VELKOMMEN TIL ALFRED
der starter indkøring i dag 😀 Vi har været i haven, vejret var skønt 😎Sandkassen er åbnet og kaninerne vil gerne "snakke"...
Børnene er mandags-trætte 😲
Dagens ord - sandkasse
Tirsdag - Alfred har været her lidt alene i dag, han klarede det så fint 👍 Vi har leget i sandkasse, fodret høns og kaniner, samlet tidsler fra græsplænen og lagt tørre grene på vores bålsted - dejlig dag og glade børn 😁🌞
Dagens ord - stille og roligt (om legetøj der skal ud af - og ned i kassen igen)
Onsdag - Alfred har været her alene i en times tid, det er svært at undvære mor, som har været centrum i hele hans 1-årige liv men efter lidt op- og nedture det første kvarters tid, tøede Alfred lidt op, spiste lidt bolle og kunne også bruge mig som trøst 🙂
Da vi havde sagt farvel til Alfred, blev vi inde og legede med kuglebane, bolde og "little people". Efter lasagne til frokost var de tre - Dahlia, Kaia og Lauge - smurt ind i mad, så det krævede sit af vaskekluden at få dem næsten pletfri 😲 Godt vi spiste udenfor 😀
Dagens ord - blæsevejr (Kaia blev meget ked af det da det pludselig begyndte at blæse op efter frokost)
Torsdag - VARM DAG 🤒
Alfred har været her ca 1½ time i dag og fik faktisk spist lidt til formiddag 🙂
Vi har (selvfølgelig) været i haven og haft bare tæer i sandkassen - det var dejligt Det har været svært at sove til middag i varmen, også selvom barnevognene stod under vores store træ!
Dagens ord - OMG (Oh my good) Dahlia og Kaia rendte rundt og sagde OMG med attitude, ret sjovt at se...
Fredag - VARMT, VARMT, VARMT 🤒🤒🤒
men vi har faktisk haft en virkelig fin dag 😎 Vi gik på det grønne område ved Bigården og rutsjede og legede på og omkring legepladsen. Alfred legede "hent min sut" med Dahlia og var i flot humør - efter frokost satte vi badebassin op og fik pjasket og prøvet at blive kølet lidt ned...
Dagens ord - pjaske
Ha' en forrygende sommerweekend 😎
Uge 33 (10-14.8.2020)
Mandag - I dag har det om muligt været endnu mere varmt, fugtigt og næsten vindstille 😲 Alfred har været her ca 1 time, det var han ikke helt tilfreds med 😥 Efter frokost satte vi bassin op og blev kølet lidt af inden middagsluren.
Dagens ord - pærer (i haven, på træet og som nedfald)
Tirsdag - Vi gik forholdsvis tidligt til havnen, børnene fik en bidebolle i hånden 😉 Vi hilste selvfølgelig på alle hestene på vejen og de fine får nede ved Isafjord. Nede ved vandet fik vi badesko på og så var Kaia og Dahlia i gang med at soppe. Lauge ville hellere kaste med sten og vi øvede i kun at kaste ud i vandet - ikke på de andre børn 🤔 Alfred holdt øje med løjerne og kom også ned på stranden, hvor han ivrigt pillede i småsten, muslingeskaller og tang 🙂
Vi nåede at spise frokost sammen med Alfred inden mor hentede ham 😉
Dejlig, dejlig tur med lidt god blæst, så vi ikke helt smeltede 😎
Dagens ord - badesko
Onsdag - Vi har været i haven i dag og Alfred har testet og godkendt et nyt stykke legetøj - en legetøjsudgave af et instrumentbræt fra en bil, med masser af features, lyde, lys og små melodier 😉
Alfred spiste frokost sammen med os og fik også en lille lur til formiddag og en til middagstid, hvorefter mor hentede ham - flot klaret igen i dag Alfred 🙂
Lige efter frokost i dag var Lauge så uheldig, at en hveps havde sat sig i hans sandal og da han selv prøvede at tage den på, så blev han stukket af den 😲
Av for pokker, det gjorde ondt!!! Heldigvis havde hvepsen ikke fået rigtig fat, og efter isterning, aloe vera og middagslur var foden næsten så god som ny 😎
Dagens ord - isterning (børnene var helt vilde med at få vand med isterninger i til frokost)
Torsdag - Til morgen har Kaia og Lauge vandet blomster 😎 Til formiddag gik vi en lille tur op til Gl. Skolevej og tog nogle æbler med hjem. De var venligt sat ud af Asta og Bruno Rasmussen - Tak for det 😀
Efter frokost legede børnene med det nye instrumentbræt, igen! Alfred der nu er ret tryg ved de andre børn, "forlod" sin trygge barnevogn og var med nede og lege Så flot...
Dagens ord - Sandal
Fredag - Alfred har feber (vaccination i mandags?) og er selvfølgelig hjemme 🤔
Vi andre er i haven, børnene er virkelig fredagstrætte - irritable og pjevsede 😬
Dagens ord - slut prut!
Ha' en fantastisk weekend 🌞
Uge 34 (17-21.8.2020)
Mandag - Vi har været i haven, sorteret legetøj og leget meget i sandkasse. Alfred har været nede i haven og lege, har spist lidt og har været i flot humør.
Dagens ord - pasta (fik vi til frokost sammen med grøntsagspostej og majskolber)
Tirsdag - Vi gik en lille tur på det grønne område ved Bigården. Vi mødte 3 andre private passere/dagplejere så vi var mange børn Hyggeligt med selskab og dejligt at mødes med nogen igen!
Dagens ord - mange børn
Onsdag - Vi har været i haven medens Alfred fik en morgenlur. Derefter gik vi en tur ad kirkestien og retur af Knudsvej/Præstholmvej - børnene var godt trætte da vi kom hjem...
Dagens ord - (be' om) mere mad - vi øver os i at sige andet end "mer" når børnene gerne vil bede om mere mad 😉
Torsdag - Vi har nydt det ikke har været så varmt i dag Vi har leget meget i sandkasse og Alfred har været rundt i haven på egen hånd og har også spist grød i dag
Dagens ord - noget børnene fandt på som jeg ikke kan oversætte eller skrive 😀
Fredag - Vi lavede en aftale med Tina og gik til Isafjord for at kigge på dyrene sammen med alle vores børn. Vi blev overrasket af en byge (eller måske nærmest regnvejr 🤭) og var dyngvåde da vi kom hjem! Heldigvis var det jo ikke koldt, så tørt tøj gjorde underværker 😉Tusind tak for en virkelig hyggelig formiddag 😎
Dagens ord - Bæh (de nye får med sorte fødder og sort ansigt er meget snakkesagelige og bræger meget)
Ha' en fabelagtig weekend 😀
Uge 35 (24-28.8.2020)
Mandag - Vi har leget meget i sandkassen i haven, stille og roligt 🙂
Dagens ord - forsigtigt (om legetøjet, når vi rydder det op og lægger det på plads i kasserne)
Tirsdag - Vi har leget inde, det syntes børnene var dejligt for en gangs skyld...
Dagens ord - trille (med kugler)
Onsdag - Vi har været inde og ude, vi blev små-våde fordi det dryppede lidt men ikke rigtig regnede...
Dagens ord - våde
Torsdag - Vi har leget inde, det har været trist vejr. Vi har spillet med bolde og kørt med biler.
Dagens ord - hoppe (hoppebolden kan hoppe)
Fredag - Sikkerheds- og hygiejnetilsyn med Charlotte Hove. Bagefter legede vi i haven og fodrede dyr...
Dagens ord - Charlotte
Dejlig weekend til alle 😎
Uge 36 (31.8-4.9.2020)
Mandag - Velkommen tilbage fra ferie til Alfred 🤩
Vi har været i haven og rutsjet virkelig meget 😁👍
Dagens ord - rutsjebane