Mandag - Velkommen til Naya som starter lidt akut i dag 😲 Du har klaret det så flot og endda været på gulvet og leget mellem de andre (ukendte) børn - super flot! Af hensyn til Naya har vi leget inde i dag.
Vi har talt rigtig meget om vores egne navne, samt om børnenes forældres (og bedsteforældres) navne...
Dagens ord - rigtig mange navne samt mor/far
Tirsdag - Vi har været i haven, de store børn har leget med vores "nye" biler - både en stor gåvogn firehjulstrækker, vores autotransporter og garagen med bilbane. Villads og Naya kiggede med fra barnevognene efter deres formiddagslur 🤨 Før frokost sang vi og specielt "5 små aber" vakte glæde - deraf vores "dagens ord"
Dagens ord - HAPS!
Onsdag - Vi har været ude at gå en god tur, ad kirkestien/Gl. Havnevej/stien til Knudsvej og hjem via Præstholmvej/Margrethevej. Vi stoppede op ved en unghest på Gl. Havnevej, som var helt rundt på gulvet! Den stormede rundt i folden, gled i mudderet og kaldte (vrinskede højt) på sin kammerat - Lauge blev virkelig bange, lige så han rystede
Dagens ord - tåge (vi har talt meget om at tågen gør vi ikke kan se flyvemaskinerne oppe i himlen og husene før vi er meget tæt på).
Torsdag - Vi har leget inde, de to små har været lidt trætte i dag! I de små's formiddagslur, lagde Dahlia og Lauge vores helt nye puslespil (med lyd). Det var de virkelig gode til. Dahlia og Lauge har også gemt sig under sengen i dag, kik-kik!
Dagens ord - gemmer mig/gemmer dig
Fredag - Vi har leget inde til morgen, stille og roligt og gik så i haven efter formiddagsmad. Dahlia og Kaia har været gode til at gynge i dag og Lauge og Kaia har leget med biler - alle tre har været i legehuset og hygge 😎 Naya og Villads har været lidt fredagstrætte og har kigget interesseret til fra barnevognene... Vi har spist frokost ude i det smukke kolde vejr og fik virkelig kolde fingre 🤔
Naya har "sludret" lidt mere i dag end de øvrige dage og Villads er ved at vænne sig til dagens rutiner her i huset, lad det endelig fortsætte i næste uge 😀
Dagens ord - godmorgen (vi har øvet at sige godmorgen til hinanden og talt om at det er en god start på morgenen at hilse på alle vennerne på den måde når man møder ind om morgenen - det er lidt svært 🙃)
Ha' en fantastisk weekend 😎
Uge 10 (8-12.3.2021)
Mandag - Vi har leget inde til formiddag - de store har (øvet at) trillet bolde til hinanden, det var ret hyggeligt 😉
Vi gik en lille forårstur i nærområdet og fandt rigtig mange erantis og lidt vintergækker, foråret må være på vej 😀 Skønt at være lidt ude i det smukke og kolde vejr
Dagens ord - erantis og vintergækker 🤩
Tirsdag - Vi gik tidligt på tur i dag - børnene fik en bolle i hånden og vi tog ned til Nagels Rende. Jeg satte mig oppe på stranden med de to små medens de tre store gik på opdagelse nede på stranden. Dahlia, Kaia og Lauge hyggede sig med at kaste sten i vandet, klatre på de store sten og finde små steder med is hvor de kunne glide eller trampe isen i stykker. Villads og Naya kom efterhånden lidt på opdagelse mellem tørt græs, småsten og sand - sagde "hej, hej" til fuglene og småsludrede.
På vejen op igen fik alle de opstillede chikaner ved kælkebakken en krammer af de store børn - sjov ide! Da vi kom hjem var Naya faldet i søvn, så jeg puttede hende og Villads i barnevognene, så de lige nåede at få en halv times lur inden frokost 😉
Dahlia, Kaia og Lauge legede videre i haven, gyngede og rutsjede og havde det virkelig hyggeligt sammen.
Skøn dag - smukt vejr og virkelig glade børn 😀
Dagens ord - vandet!
Onsdag - Vi har været i haven fodret høns. De store har leget så godt og hjulpet hinanden med at gynge. Da vi kom ind igen fandt vi en flot sort bille på stuegulvet 🤨 Den måtte vi lige studere lidt...
Inde har vi bla. spillet med bolde.
Dagens ord - bille
Torsdag - Vi har leget inde i dag. De store har leget dinosaurer (larme, brøle og trampe) og så syntes JEG det var en super god ide, også at lege mus (trippe og kun sige små "piv, piv" ). Kaia og Dahlia har leget, at Kaia var Dahlias hund - og så ville Lauge også gerne være hund! Til sidst var alle tre store børn hunde og så skulle jeg kaste deres hundelegetøj så de kunne hente det 🙃
De små har leget på gulvet og prøvet at følge de store 😉
Fredag - Vi har fejret fødselsdag for Villads, der blev 1 år i dag
Villads' mor havde lavet et fad med "delfiner" på hav - halve bananer, der havde fået næb og øjne som delfiner sat på "havbund" af små bananpandekager - først en blå (vandet) så en grøn (vandplanter) og så en rød/orange som havbund... Det så meget dekorativt ud og børnene syntes det var virkelig spændende med de flotte farver Vi fik sunget fødselsdagssang og Villads pustede sit lys ud (tror nu nærmest det var en kraftig indånding der slukkede lyset) og fik en lille gave, som de store hjalp med at pakke ud!
Dejlig dag og glade børn 😎
Dagens ord - fødselsdag
God weekend til jer alle sammen 😘
Uge 11 (15-19.3.2021)
Mandag - Vi laver påskehemmeligheder
Tirsdag - Vi går tur til postkassen ved Shell 😉
Onsdag - Sygdom blandt børnene 😮 Vi andre har været på en dejlig tur i skoven. Vi hørte en spætte hakke i et træ og en anden spætte i modsatte enge af skoven der svarede - vi lyttede til at de "talte" sammen i lang tid 🤩 Vi mødte også en mand der havde været ude at fælde en masse træer. Skøn tur og smukt vejr 😘 Vi har talt meget om skygger i dag og vinket med vores skygger på turen, talt om at vi kun kan se vores skygger når solen skinner 😮
Dagens ord - skygge
Torsdag - Vi har leget inde...
Fredag - Vi har leget inde og har bygget virkelig mange tårne og huse med duplo klodser.
Dagens ord - (højt) tårn.
Skøn weekend til alle - og se så lige at blive friske til næste uge 😉
Uge 12 (22-26.3.2021)
Mandag - Vi har leget inde i dag.
Kaia har trukket perler på elastiksnor, lagt puslespil og vi har spillet bold (kastet og grebet) medens de små har sovet formiddagslur.
Tirsdag - Vi har leget inde. Villads er kommet rigtig op at gå og synes det er super fedt at holde de store piger i hånden og få "serveret" legetøj 😎
Naya har haft det skidt i dag, med hoste, snot og feber og måtte hentes hjem - ØV 😥
Medens de to små fik en formiddagslur, har Dahlia og Kaia lagt SAMTLIGE puslespil jeg kunne opdrive på matriklen 😲 de hyggede sig virkelig med at sidde i ro og nørkle puslespil - meget imponerende så længe de kunne koncentrere sig om det 😉
Onsdag - Vi har malet på hårdkogte æg til morgen! Lauge og Dahlia fik hver to æg som de farvelagde, så fik de æggene i et net og så ellers af sted til æggetril! Vi hentede Kaia på vejen, det tog lidt tid inden hun var færdig - det syntes Lauge og Dahlia tog alt for lang tid... Vi gik til de små "bakker" på det grønne område ved Bigården og børnene fik trillet æg, pillet dem - men kun Dahlia ville spise et æg - så resten smed vi ud for de var helt smadrede 😲 Vi nåede også at rutsje på den store rutsjebane på legepladsen - det var en virkelig god tur 😀 Medens børnene sov har jeg fået samlet et nyt legekøkken, det kom allerede i gang til eftermiddag
Dagens ord - trille æg
Torsdag - Til formiddag har vi leget inde med legekøkkenet- Efter formiddagsmad gik vi i haven i det dejlige vejr, fik sat borde og stole frem til Dahlias afslutning til eftermiddag!
Efter middagsluren holdt vi afslutning for Dahlia med nybagte boller, kanelboller, sunde muffins og et fint lille pindsvin med små frugtspyd på 😉
Dahlia fik selvfølgelig også sine gaver, sin mappe med billeder, tegninger og små fortællinger fra tiden hos mig, en pink rygsæk med navn på og et pink 3-hjulet løbehjul... Det var en virkelig hyggelig eftermiddag, tak til jer der kunne være med 😎
Fredag - Vi hygger på Dahlias sidste dag. Vi har leget med det nye legekøkken og så har vi været ovre og aflevere en lille påskehilsen til Naya, som fortsat har været syg i dag. Bagefter gik vi ned til lamaerne, der lige har fået baby, den er godt nok sød, tilbage ad stien ved Isafjord og hjem via Bigården. Skønt vejr men lidt trætte børn!
Dagens ord - baby-lama
Tak for dejlig leg til Dahlia og god fornøjelse i børnehaven Rollingen, vi kommer til at savne dig 😘
Til jer alle - nyd påsken og bed til at vi får lækkert vejr 😎