Boller bagt på grahamsmel, gulerødder, porretop, skinkestrimler og toppet med revet mozarella - lyder måske lidt sært, men er fantastisk gode med ost på og også som brød til varm mad.
Opskriften er ikke målfast.
2½ - 3 dl. grahamsmel overhældes med ca. 1 liter kogende vand.
Tilsæt porretop af en stor porre skåret i mindre stykker
3 groft revne gulerødder
2-3 håndfulde skinkestrimler
Når blandingen er kølet af tilsættes en pakke gær og en lille spsk. salt.
Æltes med hvedemel til en passende konsistens, dejen skal stadig være lidt våd og klistret.
Hæver ca. 30 min. i skålen - tag dejklatter op i hånden med en kniv og form dem til boller, der sættes på bagepapir. Toppes op med lidt revet mozarellaost. Hæver færdig i ca. 1 time eller til du synes de er hævet godt op - bages ved 230-250 grader i ca. 12-15 min.
God fornøjelse
De ubagte boller afventer en tur i ovnen - de ser så flotte ud med alle de forskellige farver i dejen, håber de bliver til at spise...
De ubagte boller afventer en tur i ovnen - de ser så flotte ud med alle de forskellige farver i dejen, håber de bliver til at spise...