Jeg er godkendt af Lejre Kommune!
Uge 14 (31.3-4.4.2025)
Mandag - marts måned
Hele ugen er vi en del af Affaldsindsamlingen som afvikles i uge 14 i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening over hele landet.
Tirsdag - Vi har haft tilsyn af vores pædagog Malene. Vi har været i haven i det super skønne vejr, spist formiddagsmad samt frokost på terrassen, leget i sandkassen, gynget meget på den nye gynge vi har fået sat op og blæst rigtig mange sæbebobler ;0) Alba synes boblerne er SÅ smukke når de stille svæver rundt i luften med de flotte farver... Carl Emil har også prøvet at blæse bobler, men Oscar og Milo er altså bare virkelig gode til det ;0) Dagens ord - Malene
Onsdag - Vi har været ude at samle affald, gik op til skolen og ad Elverdamsvej så vi endte oppe i skovbørnehaven hvor vi legede med i en halv times tid. Villads og Eik både gav og modtog rigtig mange kram fra både Oscar og Milo - det var dejligt gensyn for de 4 drenge <3 På vej hjem gik vi gennem skoven og der fandt vi heldigvis ikke så meget affald... På turen har vi samlet virkelig mange cigaretskodder, men også øl-dåser, gammelt fyrværkeri, plastik og en stor gummiring! Ialt fik vi samlet 0,9 kg affald ind på den meget begrænsede tid vi brugte i dag, det er lidt vildt! Dagens ord - affald
Torsdag - I dag har vi været i haven hele formiddagen og spist frokost på terrassen :0D Vi har igen blæst mange sæbebobler, de er så smukke når vi kan få tid til at se dem funkle i solen uden de blæser afsted med det samme ;0) Dagens ord - sæbebobler
Fredag - Igen i dag har vi været i haven... noget mere blæsende i dag og køligere i hvert fald indtil solen fandt os :0D Stille og rolig havehygge med sæbebobler, sandkasse og "scootere". Milo fandt en scooter hvor hjulet ikke kørte rundt, så det fik vi lige fikset med lidt WD40! Dagens ord - vil ikke køre (om scooteren)
Ha' nu en dejlig weekend, så ses vi igen på mandag til en uge i påskeforberedelsernes tegn...
Uge 15 (7-11.4.2025)
Mandag - Vi er inviteret til at besøge Milos oldeforældre i Ejby. Anledningen er Milos fødselsdag på onsdag. Tusind tak for en hyggelig formiddag, for boller/kage/kaffe og guf til alle børnene - det er sødt af jer at i vil have os på besøg <3
Dagens ord - olde!
Tirsdag - Påskekrea og påskehemmeligheder i haven... Vi har blandt andet malet med frugtfarve på vores æg til æggetril i morgen - de blev virkelig flotte ;0) Alba farvede sine æg ved at trille dem rundt i en lille skål, så dryppede jeg lidt frugtfarve på og de andre børn malede med pensel. Bagefter var der gang i sæbeboblerne og fodring af kaninerne. Dagens ord - male (æg)
Onsdag - Æggetril med gruppen / fejring af Milos 2 års fødselsdag. Vi har trillet med vores meget smukt dekorerede æg ned ad den lille bakke ved Bigårdens legeplads - da æggene gik i stykker prøvede børnene at pille deres æg og fik spist lidt af det. Efter en times tid gik vi hjemover for at få frokost og samtidig fejre Milos 2 års fødselsdag - vi har sunget fødselsdagssang og i dagens anledning fået dessert (frugtsalat samt frugtstang) efter frokost. Milo pustede sine lys ud helt selv og fik lidt hjælp af Oscar til at pakke sin fødselsdagsgave ud - en kæphest med lyd, den blev han virkelig glad for ;0) Dagens ord - trille (æg)
Torsdag - Vi har leget i haven i dag og vi spiste vores påskefrokost på terrassen i dejligt solskinsvejr. Dagens ord - rejer, der var virkelig populære til vores frokost ;0)
Fredag - Vores besøg af August blev aflyst, da han desværre lå syg med feber :0( God bedring til dig, lille ven! I stedet gik vi en dejlig tur med hemmeligheder op til Shell i Ejby hvor alle selv fik afleveret hemmeligheden, nogle med lidt hjælp fra Oscar og Milo ;0) Hjemme igen legede Milo og Oscar i haven medens Carl Emil og Alba fik lidt frirum inde til leg og jeg fik gjort klar til frokost :0D
Afslappende sidste dag inden en dejlig påskeferie - god ferie til jer alle, vi håber vejret bliver skønt og så ses vi igen tirsdag den 22.4 friske og klar til en ny uge!
Uge 16 (14-16.4.2025)
PÅSKEFERIE (3 lukkedage)
Uge 17 (21-25.4.2025)
Mandag - er 2. påskedag og helligdag
Tirsdag - Velkommen tilbage fra påskeferie :0D
Vi har været inde til morgen for lige at lande efter ferien - så gik vi en lille tur, hvor solen kortvarigt viste sig og sluttede af i haven hvor vi også spiste frokost :0D Lidt trætte børn i dag! Dagens ord - baglæns, da Oscar og Milo gik baglæns på fortovet i dag ;0)
Onsdag - Sidste besøg i skovbørnehaven sammen med Oscar! Vi har haft en utrolig hyggelig formiddag i skoven - bla. har Lilje og Oscar leget rigtig meget med mudder, Milo fandt nogle større piger fra "farmors vej" og blev passet op af dem, Carl Emil har tøffet lidt rundt og kigget medens Alba hurtigt blev fyldt op og måtte have lidt "helle" i klapvognen. Dagens ord - lastbil (på Elverdamsvej)
Torsdag - Vi har været en tur ved Nagels Rende - kastet med sten, hoppet ned fra badebroen og besteget et højt bjerg! (en stor sten på stranden). Skøn tur men det blæste virkelig meget ved vandet, da vi kom op fra skrænten var vejret helt anderledes lunt og hjemme i haven blev det for varmt med regnbukser på ;0) Dagens ord - sten
Fredag - Vi har haft besøg af August (starter her 1.5) sammen med mor og far! Tusind tak for jeres visit, det var rigtig hyggeligt, selvom de store børn gav den temmelig meget gas i jeres selskab :0D Dagens ord - August
Tak for en dejlig men kort uge - i næste uge er det de sidste 3 dage med Oscar og Lilje!!!
Ha' en vidunderlig weekend alle sammen <3
Uge 18 (28.4-2.5.2025)
Mandag - I dag kom vi tidligt ud af døren og var allerede i skoven kl 9! Vi har hygget os i "anemonehavet", hoppet fra træstubbe, fundet lærkekogler, "gynget" på væltede træer og leget med pinde, hvoraf nogle var så store at de nærmest var hele træer ;0) Hjemme i haven holdt vi picnic på et tæppe på græsplænen...
Dagens ord blev mange - flyvemaskine-striber (kondensstriber på himlen), snegl, grankogle, pind/gren, anemone og mange flere!
Tirsdag - Vi har været i haven hvor flere af de større børn har skovlet masser af "smuld" under grantræet op i trillebørre og trækvogn for at trække det rundt i haven og samarbejdet virkelig fint om opgaven (som de selv fandt på). Sandkassen har også været et stort hit. Hyggelig dag med fart over feltet! Dagens ord - Sand
Onsdag - Vi har været i haven hvor Lilje og Oscar fik malet på deres urtepotter, vi nåede ikke at plante dem til, så det må i klare derhjemme, i får blomsterne med hjem ;0) Lilje havde en rigtig flot pandekage-larve og frugt med til formiddag, tak for lækker servering, det gjorde lykke hos os alle sammen ;0) Milo, Lilje og Oscar har også hjulpet hinanden med, på skift, at gynge i babygyngen :0D Dagens ord - børnehave (vi har talt om at i morgen skal Oscar og Lilje i børnehave!)
Afslutning til eftermiddag for Oscar og Lilje, hvor alle børn / forældre / søskende var inviteret! Tusind tak for det flotte fremmøde - alle hyggede sig i det skønne vejr, som vi blev begunstiget med, det var virkelig heldigt! Også tak til de to hold forældre for flotte gaver og blomster, det er virkelig sødt af jer <3